Rengør dine solceller og spar penge

Hvis dine solceller er snavsede, producerer de mindre strøm. Læs, hvornår du bør rense dine solceller, og hvordan du rengør dem.

For hver lysstråle fra solen, som ikke rammer solcellerne i panelet pga. pollen, støv og snavs, går der energi tabt. Derfor vil der altid være penge at spare ved at rengøre dine solceller, hvis de er beskidte. Men om det drejer sig om ganske få kroner eller flere tusinde afhænger bl.a. af, hvor beskidte solcellerne er.

I udgangspunktet vil regn kunne klare den daglige rengøring, men nogle gange kan solcellerne være så beskidte, at det godt kan svare sig at finde rengøringsremedierne frem.

Hvad siger eksperterne om rengøring af solceller?

Rune Schmidt, energivejleder i Energitjenesten:
Alt det solenergi, der ikke kommer ind og rammer selve solcellerne i panelet, er et energitab. Men jeg har endnu ikke fundet undersøgelser, der fuldt ud dokumenterer, at der er rigtig mange penge at spare ved at rengøre solcellerne. Dem, der siger, at der er meget at spare, er ofte de virksomheder, der sælger rengøring til solceller. Men bor man steder, hvor der er meget snavs og belægning på tagfladerne, eksempelvis tæt ved et landbrug med grise og øget ammoniakudledning, der kan give mere algevækst, er det formodentlig en god ide at få vasket det af en gang i mellem. Men som udgangspunkt kan den almindelige regn klare rengøringen.

Læs artikel her


Find os på Nettet
Vores Erfa-gruppe på Facebook
Vores nyheder på Facebook